‍

Udefra gør JATAK ikke et stort nummer ud af sig selv. Det var i hvert fald ikke samme følelse som da vi steg ind i elevatoren hos Geranium og kunne mærke at der var lagt i kakkelovnen til den helt store oplevelse. Alligevel kan jeg med sikkerhed sige at:

Intet restaurantbesøg de sidste 12 måneder kunne nå JATAK til sokkeholderne. Min mand og jeg var helt høje da vi gik derfra og følelsen varede i flere dage, som kun de rigtig gode middage gør.

Vi blev modtaget af en smilende tjener, der viste os hen til vores pladser ved køkkenet. Menuen her er udvidet i forhold til i resten af restauranten og med både søpindsvin og kammuslinger med rogn var vi glade for at det var lykkedes os at få pladser her. Vi fik senere på aftenen af vide at de havde haft over 1.000 personer på ventelisten, så det virkede som lidt af en bedrift i sig selv, at det var lykkedes min mand at sikre os et par pladser gennem gentagne gange at have skrevet os på alle tidspunkter af ventelisterne og skrevet med restauranten gennem instagram.

Køkkenet er åbent og du sidder ved en disk med mindre end en meter til kokkene når de anretter dine serveringer. Hele restauranten er holdt i træ og er smuk på en underspillet måde. Stolene ved køkkenet er høje som vi normalt er vant til men her er de faktisk en fornøjelse at sidde i, hvilket vi er mindre vant til.

Vi besøgte JATAK på en søndag og vidste derfor at vi ikke skulle have vinmenu fordi #voksenliv.. Vi lagde dog ud med en drink hver. Den ene var frugtig og sød mens den anden var lidt mere som en vermouth. De var begge super velsmagende og fungerede fint til vores første snacks.

Første servering

Den første snack bestod af friturestegte forårsruller med skorzonérrod. Dejligt sprød uden at blive for fedtet. Ovenpå var et lag peanutdressing med en smule spice. Virkelig fin start.

Anden servering

Herefter kom en lille servering med tre wontons, en svampefond og blandede svampe. Vi kunne have drukket liter af fonden som til forskel fra de fleste svampefonde vi har fået havde et pift af syre fra lime der løftede den op til helt nye højder. Noget vi helt sikkert kommer til at tyvstjæle næste gang vi laver en lignende ret. Wontons’ne var silkebløde og svampene helt perfekte.

Tredje servering

Videre til en palate cleanser bestående af julesalat, sesamolie og syre. Hverken min mand eller jeg er store tilhængere af julesalat men jeg synes faktisk det spillede. Når det så er sagt elsker jeg også alt med sesamolie. Min mand på den anden side synes det var aftenens svageste servering men det siger måske mere om det høje niveau end retten i sig selv.

Fjerde servering

Videre til fisk og skaldyr kom vi med først en kammusling med egen rogn og herefter søpindsvin på en kinesisk donut/churro. Kammuslingen med egen rogn var en af aftenens absolutte favoritter. For pokker hvor var det lækkert! Kammuslingen havde fået en let pensling med empirical shoyu og ellers var der intet gjort ved hverken den eller rognen. Det var en eksplosion af sødme, fedme og syre.

Femte servering

Herefter fulgte søpindsvinet som føltes enormt ekstravagant. Dog ikke på den måde vi har spist det på Bali hvor det blev voldsomt fedt men bare helt perfekt smag af hav med fedme fra donuten. Min mand tåler ikke super godt gluten, så han fik det på et friteret græskar. God stil!

Sjette servering

Næste ret var for mig aftenens svageste: slethvar på to måder. Først rå med hjertet af poren i en let syrlig dressing og herefter tilberedt i en tykt indkogt fiskefond. Det var ikke dårligt. Det var bare heller ikke det der blæste mig omkuld.

Syvende servering

Sidste ret, delvist fra havet, var let grillede knivmuslinger med flæskesvær og skorzonérrod. Sovsen det lå i var med en olie der havde haft en date med kul fra grillen og det gav hele retten en følelse af mere kød en fisk hvilket gav en ekstra dimension af umami.

Ottende servering

Og nu vi snakker om umami, så tog aftenens hovedret helt klart 1. pladsen for at ramme skiven 100% mht. den sjette grundsmag. Her fik vi pork belly, perfekt stegt kotelet, kål i svinefond, pølse og kerner med tang. Vi var tætte på at spørge efter en doggybag for vi var på det her tidspunkt ret mætte, men det hele smagte så fantastisk at vi alligevel fik presset det meste af kødet i os. JATAK kunne åbne en restaurant der ikke serverede andet end hovedretten og vi ville være ugentlige stamgæster. Hold min hest det var godt.

Niende servering

Til sidst kom de søde retter. Først med en kugle af græskar sorbet, yoghurt og honning og herefter egg tart. Græskar sorbet lyder måske sært men det smagte næsten eksotisk, som af moden mango. Vi spurgte hvordan de havde lavet det og to minutter efter fik vi hældt to små glas med græskar juice op vi kunne smage. Tanken var på sigt at det skulle blive til en cocktail og det er altså noget der giver ekstra point i vores bog. Det føles enorm inkluderede og uformelt når restauranter er så begejstret for noget, at de ikke helt kan vente med at lade gæsterne smage.

Tiende servering

Som prikken over i’et fik vi afslutningsvis en lille kartoffelkage med miso karamel og friteret kartoffel. Jeg var klar til at kaste håndklædet i ringen men igen fik JATAKs mad mig overtalt til lige at klemme det sidste ned. Hvis de åbner en restauranten bare med hovedretten må kartoffelkagen godt være desserten hvis jeg kunne få lov til at vælge.

Vi sad allerede og planlagde hvem vi skulle have med ved næste besøg – hvis vi altså får bord igen. JATAK er oplevelsen du ikke vidste du manglede i dit liv. Men det gør du altså. Tro mig. Vi har ikke mere at sige end Guido! Det giver mening når du har besøgt JATAK, og det bør du altså tage at gøre.

‍

‍